Kære medlemmer og brugere af Den Gyldne Løve

Bestyrelsen ønsker hermed at orientere jer kort om, hvordan det står til med Den Gyldne Løve efter et halvt år med Corona.

I foråret så det rigtig skidt ud. Alle arrangementer blev aflyst. Dem lever vi af, så Løvens økonomi var truet. Derfor skrev vi til udlejeren (Stenbjerg Ejendomme/Jebsen) og bad om at måtte slippe for at betale husleje i nogle måneder. Heldigvis viste de forståelse for vores situation, og eftergav os fire måneders husleje. Det er vi meget taknemmelige for. Nu er der langsomt ved at komme gang i aktiviteterne igen, så i dag kan vi sige, at Den gyldne Løve har klaret skærene og har det godt. Vi har dog i lyset af vores økonomiske situation besluttet at justere prisen for udlejning af lokalerne lidt op. Se nærmere herom under "priser" på hjemmesiden.

I øvrigt er vi så småt gået i gang med en renovering af køkkenet, bl.a. med støtte fra fonde. Så vi regner med, at vi inden jul kan præsentere et køkken, der er mere praktisk og velfungerende.

I lyset af Corona’en har vi besluttet ikke at afholde generalforsamling i år, og på et bestyrelsesmøde den 20. august konstituerede vi os derfor i bestyrelsen, som frem til generalforsamlingen i marts næste år ser sådan her ud:

Tonni Museth, formand / Emil Cordes, kasserer/booking / Jes Jessen, husmester / Niels Højensgård, sekretær / Anni Jensen / Aase Poulsen / Pernille Philipsen

På bestyrelsens vegne

Venlig hilsen Tonni Museth

gyldneloeve50@gmail.com

mobil: 61 54 11 21